![]()
Kulturnaut
'Det lyder meget alvorligt og trist, men det er måske de to ord, der mindst af alt beskriver stemningen i salen. I løbet af de 60 minutter, stykket varer, formår Søren Zacho Ruby at holde publikum fængslet med sin fantastiske mimik, og med masser af ironi og en absolut politisk ukorrekt tone, går der ikke et minut uden grin, fnis og udbrud fra publikum.'
![]()
Kulturkongen
'Det hele er udført af kun en person, og han gør det fantastisk godt. Over halvdelen af tiden blev der grint, meget. Og man glæder sig hele tiden til det næste der skal ske, da den som sagt er bygge op på en række enkelte scenarier.
Stykke kan kun anbefaldes! Så meget at jeg overvejer om jeg skulle betale for at se det en gang til.'
OM FORESTILLINGEN
Hvad skal vi bruge alle vores åndssvage døende handicappede arbejdsløse gamle farvede traumatiserede homoseksuelle (og) flygtninge til?
Underholdning er et bud. Oplysning et andet, om end mindre farverigt.
Med baggrund i minoritetsgruppernes langsomme, men kontinuerlige udstødelse af samfundet, og deres – kan man hævde – lige ret til, at færdes blandt almindelige folk med økonomien og forstanden nogenlunde i behold (selv efter krisen!), vil Det Kommende Teater lave en række møder mellem os normale mennesker og disse muntert skæve eksistenser, før deres art uddør. Politisk bliver det ikke. Det lover vi!
Oplysningsmøderne skal helst foregå udendørs. Det er ofte både nemmere at have dem samlet udenfor hvor de er i deres sædvanlige element, og tilmed kan flere af de såkaldte minoritetsgrupper sagtens lugte, svine, støje eller på anden måde være yderst upraktiske at have indendørs. Men på AMBASSADEN gør vi en undtagelse...